SELVERKENDELSE ER EN SVÆR TING HVIS MAN HEDDER DBU!

By |2013-08-29T13:30:34+00:00august 29th, 2013|Categories: Blog, Uncategorized|

"Det har intet med landsholdets resultatkrise eller lave tilskueropbakning at gøre, at Danske Bank har valgt at stoppe som hovedsponsor for det danske fodboldlandshold før tid", siger Jim Stjerne Hansen. "Jeg kan kun sige, at vi ingen indikationer har fra Danske Banks ledelse om, at landsholdsresultaterne har været del af deres overvejelser". Der har blandt andet været kommentatorer og skriverier i pressen om, at landsholdet og DBU skulle være kedeligt. Kan det have spillet ind? "Der er ingen indikationer på, at det skulle være fordi at DBU eller landsholdet er kedeligt", siger Jim Stjerne Hansen. "At landsholdet skulle være kedeligt er noget, vi har kommenteret på mange gange. Vi erkender, at vi lige nu og her er i en sportslig nedgang. Men at vi generelt skulle være kedelige, det må jeg afvise."   Jim Stjerne Hansen understreger at matchet med Danske Bank ellers var perfekt, og her kan han da sikkert have helt ret: to gamle støvede institutioner med hver deres støvede ledelsesstil, hvor magt og personlig profit har erstattet udvikling, omsorg og omtanke. At det Danske fodboldtempel så småt er ved at falde, i tider hvor nordafrikanske staters diktatorer ikke anerkendes af det internationale samfund, er vel bare en konsekvens af at samfundet har udviklet sig og DBU har afviklet sig i et forsøg på at lukke sig om sig selv. [...]