DBUlogo

”SELVFØLGELIG KOM JEG IKKE IND I DBU´S TRÆNER- OG LEDER UDVIKLINGSGRUPPE”

 

Mange vil nok tænke at jeg nu er skuffet, vred, sur på DBU… NEJ det er jeg ikke, jeg har jo ikke forventet andet end denne meddelelse! Jo, måske lige at den ville blive afleveret på en anden måde af formanden Peter Tornbo, end på min telefonsvarer. Peter Tornbo meddelte at det ikke var pga. manglende kvalifikationer eller andet, “hvad det så end betyder”, at jeg var blevet fravalgt, men pga. det arbejde de var i gang med, (hvilket så må betyde at jeg ikke havde kvalifikationerne til denne den) og  som jeg ikke fik at vide hvad var.

Nå, men jeg fik da besked på at jeg var velkommen til at ringe hvis der var noget afklarende, hvad jeg så har gjort i to omgange! Jeg lagde også en besked på formandens telefonsvare og bad ham ringe mig, her 7 dage efter har jeg ikke hørt en lyd, de har nok travlt med at udvikle ledelse der kan kommunikere?

Jeg fik også at vide at der ville komme en skriftlig besked, angående min ansøgning fra DBU, den er ikke kommet endnu! Egentligt mærkeligt at noget sådant ikke er på plads når det meldes ud til ansøgere pr. telefonsvarer, men det lærer de nok ikke på deres lederuddannelse eller også lærer de ”sig mindst muligt”, så kender vi DBU igen.

Jeg synes det er synd for DBU, synd at de har bygget denne voldgrav om deres organisation, at murene er så høje at de kun møder dem selv, ikke får inspiration ude fra. Jeg synes det er synd for fodbold Danmark, der havde næret håb om nye tider, tider med åbenhed og nytænkning, men nej… selv de der er valgte som nye, er gamle eller har et personligt udbytte af at blive medlem. Det blev som jeg forventede, derfor kan jeg ikke være skuffet, men jeg kan godt være ked af det på vegne af fodbolden og ikke mindst på vegne af alle dem der knokler i de mindre klubber…

Hvad fik du så ud af din ansøgning Erik? Jo, jeg fik sagt at jeg gerne ville bidrage med mine kompetencer, hvilket var vigtigt for mig, efter at have været i opposition til DBU gennem en del år! Måske skulle jeg bare erkende at jeg fungere godt som opposition, så det er nok ikke det sidste de høre fra mig i DBU (men ikke flere ansøgninger), nu kan jeg tage eksemplet om DBU´s lukkethed og deres behandling af frivillig der tilbyder sig, med mig rundt i landet på min foredragsturne for ledere til vinter, så noget kan det da bruges til!

Træner- og Leder uddannelsesgruppen:

Peter Tornbo fmd, Gammel DBUér

Tom Jensen næst-fmd, Gammel DBUér

Søren Lüdeking, Gammel DBUér, har siddet i flere udvalg i DBU

Diana Andersen ny-gammel DBUér fra andre poster i DBU

Claus Franck, Klubmand under DBU

Kenneth Heiner-Møller ny Gammel kvindelandsholdstræner mm.