GLÆDEN, POSITIV PSYKOLOGI

Jeg havde fået opgaven at lave et tredages kursus for ledere og trænere i en større fodboldklub, kurset hed ” Mental udvikling og udviklingen af viljen”. Som en del af kurset er det min opgave at supervisere eller rådgive deltagerne i nogle af de trænings øvelser som deltagerene gennemgår.

I en af disse trænings sessioner sidder der en træner overfor en leder , trænerens opgave er at interviewe lederen omkring en personlig problematik som han gerne vil have gjort noget ved (ingen rollespil).

Som optakt til de enkelte sessioner hat deltagerne valgt en problematik eller et udviklings punkt i forhold til de fire grundelementer for viljen som jeg har gennemgået med dem forinden, beskrevet i min bog ”Træn din Vilje”, altså en personlig problematik indenfor følgende områder, Beslutningsevnen, Vedholdenhed, Anstrengelse og Glæde.

I dette interview hvor træneren spurgte ind til lederens privatliv, til hans job som leder, stod det hurtigt klart at træneren  løb panden mod en mur, i det lederen som selv havde sagt at hans store problem var, han ikke syntes han var GLAD, at han ikke kunne finde GLÆDEN og han egentlig ikke kunne huske hvornår han sidst havde været glad. Træneren blev mødt med forklaringer og fortællinger om lederens fremragende præstationer, at han på arbejdet havde fantastiske resultater, at han var vellidt, at han havde nået sine ambitioners mål og at han egentlig mente at han havde let ved sine opgaver.

Vedrørende hans privatliv fortalte han, at han var blevet skilt for et par år siden, at han havde gjort alt for at gøre skilsmissen lykkelig og at han var godt tilfreds med at være sluppet for hans tidligere kone, han var godt tilfreds, selv om hun hindrede ham i at have noget med sin søn og datter at gøre. Hanfortalte endvidere at han havde også haft en kæreste som han var meget glad for, men hun havde afbrudt forholdet, “men det var da helt ok for ham”, nu da hun ønskede noget andet, som han sagde hun er et dejligt menneske, men hun kunne ikke finde sig til rette.

I dette interview var alt hvad træneren blev mødt med når han spurgte, forklaringer på at alt var lykkeligt eller endt lykkeligt eller fantastisk., det kørte i ring for træneren, han kunne ikke komme ind til sagens kerne og spurgte om min hjælp og hvad jeg ville gøre?

Jeg tog over, gjorde det ved at henvende mig personligt til lederen med følgende sætning – Jeg har nu som alle de andre siddet og hørt på dig og du skal vide at for mig er du den største løgner jeg længe har mødt, uanstændig og utroværdig, fy for satan ” Ja jeg lagede ikke fingrene imellem”. Lederen responderede med at sige jeg forstår ikke, mit svar var – det kan jeg godt forstå, det gør jeg heller ikke.

Her sidder du i ramme alvor og fortæller hvor fantastisk du er, hvor lykkelig du er, hvor meget styr du har på alt ting, hvor store præstationer du har opnået på arbejde, ja du fylder os med den ene løgn efter den anden, for enten har du grund til at være GLAD som du selv siger, eller også er alt ikke som du fortæller og så er du fuld af løgn!

Der blev helt stille, det tog et stykke tid inden han sagde – min kæreste er rejst og min søn og datter vil ikke have noget med mig at gøre,  jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at vinde dem tilbage… Nu kom sandheden uden indpakningspapir og machoattitude,  han fik fortalt sig selv og omverdenen hvorledes det egentlig stod til, erkendt og vist sin sorg.

Efterfølgende fik vi talt om hvad han kunne gøre for at vinde datteren og sønnen tilbage igen, han  erkendte nu, at han havde brugt sin tidligere kone som undskyldning for ikke at turde tage de konfrontationer og den sank der var nødvendig mellem far, datter og søn. Han fik hurtigt truffet en beslutning om at tage styringen med, hvad han ville med sin søn og datter, i stedet for at leve som et offer for sin tidligere kone, sønnen og datterens modstand.

Efter en time var det en forvandlet mand at se på, han havde fået noget i øjnene, måske noget kampgejst og en lille smule mere glad så han faktisk ud.

Umiddelbart inden jeg skriver dette indlæg modtog jeg en mail, hvor han fortæller at han have taget kontakt med sine børn for første gang i 2 år, at de havde aftalt at mødes og få en snak.

Budskabet i denne lille historie er, modpolen til GLÆDEN er SORGEN og hvis du ikke tager din sorg og grundlaget for din sorg alvorlig, vil du ikke kunne oplev glæden. Positiv psykologi er godt for dem der kan tænke positivt, for alle os andre, er det vigtigt at huske på at hvis vi ikke fjerner  grundlaget for den sorg eller magtesløshed som vi møder i livet, kan vi ikke skabe GLÆDEN, for den skal du håndtere og leve GLAD videre med.