DEN AKADEMISKE TANKE

Efterhånden som årene går og jeg har fået mere og mere erfaring, har været om bord i flere og flere virksomheder, uddannelsesinstitutioner, klubber, organisationer og har haft klienter som var både ledere og medarbejdere, trænger spørgsmålet sig på hos mig , er ledelse blevet akademisk?

Når jeg i dette indlæg tillader mig at tage de generelle brille på, forsøge at se det hele fra ”bunden”, altså det modsatte af helikopterhøjde, en position hvor fra så mange ledere holder af at se alt.

Ja så må jeg sige, det er min oplevelse at der er ualmindelig langt mellem ledere der agere som ledere, altså ledere der udviser menneskelighed (nærvær og omsorg) som det væsentligste i deres ledelsesfunktion.

Alt for meget, jeg mener virkelig alt for meget ledelse, går ud på en akademiseret tænkning af hvad ledelse er, jeg mener en akademisk måde at tænke ledelse på, en forestillingsverden der lever sit helt eget liv, i en introvert ledelsesfantasiverden hvor alt er muligt. En verden af spøgelser der bliver skabt som tegneseriefigurer eller som roller i en roman, en ledelsesvirkelighed der mere er en teaterforestilling, og ikke noget med at skabe noget i samarbejde med andre.

I denne akademiske ledelsesverden skabes der våben som i World of Warcraft spillene på computere, ledelsesspillene hedder her evalueringssystemer eller kontrolsystemer der som våben rettes mod en imaginær fjende, alt fra elever på uddannelsesinstitutionerne til medarbejdere, lærere, sælgere, mellemlederne, arbejdsledige sandelig ikke snydt for moderne ledelse, alle der søger og gerne vil arbejde praktisk og produktivt blive skudt i sænk af tidens akademiske computerledelse.

Bag deres skærme, ved ledermøderne uddelegeres de næste strategier for hvad der skal kontrolleres, evalueres og hvilke projekter der nu skal igangsættes ud fra den nye strategis regelsæt. Denne akademiske ledelsesstil har holdt sit indtog på alle niveauer af ledelse, en efter min opfattelse undertrykkende ledelsesform der kun kan binde og fastlåse menneskets ressourcer i angst, depressivitet, og overbelastning mentalt (stress),”management by fear” har fået et nyt våben EVALUERING!

Man skal være meget blind for ikke at se at denne ledelsesstil er hvad vore politikkere udføre, hjulpet godt og grundig af deres hærfører fra universiteter og DJØF, der lader deres mistillid sive ud til befolkningen i form af udviklingsfremmende analyser, karakterevalueringer, evaluering af lærere, ledere, medarbejdere, elevers syn på dem selv deres uddannelse, til medarbejdernes syn på dem selv og deres kollegaer og hvad ved jeg.

Det eneste der hverken er tid til eller plads til er, tillid, nærvær, omsorg, og ikke mindst en manglende evne til at stille direkte personlige krav til hinanden og se hinanden i øjnene når det gøres. Tiden til at forholde os til hinanden som mennesker er forsvunden bag skærme med strategiske beskrivelser, ledelsesmøder og konferencer langt, langt væk fra de mennesker der skal have en dagligdag til at fungere med et produktivt arbejde.

Hvem tror på at en omsorgsarbejder, en behandler, en sælger, en medarbejder, en leder, en handelsmand, en studerende, en borger kommer til at fungere bedre ved at blive evalueret og kontrolleret i hoved og r..?

Her sidder jeg så og tjener gode penge på dårlig ledelse, dårlig politik, dårlige omsorg, manglende nærhed, som rosinen i pølseenden, sidder jeg og tjener fedt på medarbejder, ledere, lærer, børn, unge under uddannelse, alle mulige der bærer konsekvensen af dårlig akademisk ledelse…altså hvis den findes? Og nej skide være med millionerne, jeg vil heller have en million venner!