behandling af angst

Psykiatriens cancer hedder diagnose

By |2018-02-14T03:55:46+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: , |

Jeg har tidligere beskrevet psykiatrien som værende sindslidende, men et ligeså potent billede på, hvad der er galt med psykiatrien, kan vi finde i cancer. I det psykiatriske system findes nemlig små cancerceller, som kaldes diagnoser. Det er en ondartet celle, som først er opstået i medicinalindustrien, så den havde noget at kurere. Noget at tjene penge på. Hurtigt metastaserede den sig til det psykiatriske system, hvor de primære smittekilder har været medicinalindustriens praktiske håndlangere: psykiaterne, lægerne og andre med magt og grabber i sundhedssektoren. Og der dukker hele tiden nye cancerceller op – nye diagnoser, man kan proppe folk i. Diagnoser, der stort set træffes ud fra sympati, antipati eller spørgeskemaer. Ingen af delene er noget, der nogensinde kan være vejledende, endsige valide i forhold til at stille en diagnose. Det kan godt være, at det er en metafor, men den her type cancer kan stadig slå dig ihjel. Du kan indirekte dø af den identitet, diagnosen giver dig, og du kan direkte dø og invalideres af den medicin, diagnosen giver dig. Forleden fik jeg en mail fra en kvinde, der ikke kunne forstå, hvorfor jeg var så meget imod diagnoser. Hun mente, at diagnoser er nødvendige i det professionelle arbejde med mennesker, så der ikke opstod misforståelser, når man skulle overlevere en patients sag til en anden behandler. Med en [...]

Psykiatrien skal under behandling

By |2018-02-14T03:51:55+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: , , , |

Med den reaktion jeg har fået på min seneste klumme om den ’sindssyge psykiatri’, er jeg blevet fuldstændig klar over det svigt og den afmagt, som brugerne og medarbejderen i psykiatriske system oplever - noget vi må og skal tage os af. Ingen i dette land kan lukke øjnene for, hvad der sker i psykiatrien. Ingen. Hverken vores politikere og slet ikke os borgere, der lever i dette samfund. Jeg har besluttet mig for at skrive en række klummer om problematikkerne i psykiatrien, men husk at jeg ikke har sandheden, jeg tror ikke på, at der findes en sandhed på dette område, det, jeg søger, er at finde ud af, hvad vi sammen kan gøre for at skabe et psykisk sundt samfund, der kan drage omsorg for de af os, der er født med eller har et sårbart sind. Den følgende lille historie fik jeg på min Facebook. Én af mange, jeg har modtaget de seneste dage. Den fortæller sin egen beretning om livet som bruger af vores psykiatriske system: HISTORIEN Jeg er patient. Ingen har nogen sinde hørt på mit behov. Jeg får piller, så kan jeg klare mig selv. Men sådan fungerer det bare ikke i virkeligheden. Pillerne gør jo ikke én rask. De hjælper med at holde nogle symptomer væk. Men min hjerne fucker stadig op ind i mellem. [...]

Psykiatrien er selv blevet fuldstændig sindssyg!

By |2018-02-14T03:47:02+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: , , , |

Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er fuldstændig sindssyg. Her taler jeg ikke kun om den sindssyge planlægning og ledelse, men faktisk hele psykiatriens holdning til psykiske sygdomme. Med den her klumme kunne jeg godt tænke mig, at vi startede en debat om, hvorvidt det er de rigtige mennesker, der er ansat til at hjælpe mennesker med psykiske problemer. For lad os være ærlige, resultatmæssigt skriger det mod himlen, og der er absolut ingen holdningsmæssig udvikling sket i de sidste 50 år. Faktisk tror jeg, at vores kære psykiatriske system avler flere vrangforestillinger i dem, der er i kløerne på psykiatrien, end de helbreder. Jeg vil gerne sætte det hele på spidsen: Ved at påstå, at de, der diagnosticerer og har en lægevidenskabelig baggrund, selv kan være psykisk syge eller måske direkte være psykopater. Der er intet filter i ansættelse eller uddannelse af psykiateren, som kræver, at de selv skal screenes for karakterafvigelser eller socialpsykologiske defekter. Det er nøjagtig det samme med psykologen – der er intet i adgangskravene, der kræver, at du som menneske har passende karaktertræk og en udviklet intelligens for dette arbejdsområde.  Det er et stort paradoks, at et felt, der arbejder med folks personligheder, ikke har noget bolværk mod karakterafvigere i deres egne faggrupper. Gennem mange år har jeg haft praktikanter fra Psykologisk Institut. Men for tre [...]

Vi bør leve i nuet. Alle tanker om angst har rod i fremtiden

By |2018-02-14T03:37:55+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: |

Den første rigtige forårsdag sidder jeg sammen med min ven Bjarne, der har Laven Cafe & Antikvar. Bordene og stolene står i solskinnet på fortovet lige ud til vejen, der går gennem Laven fra Ry til Silkeborg. Bjarne kommer med kaffen, sætter sig ned, jeg er den eneste gæst lige nu, og nok engang går vi til biddet " verden skal ordnes". Vi skal finde vores egen ro i hovederne via det modspil, vi altid giver hinanden. Vores samtale vandrer af uransagelige veje over ungdommen, dets mangel på disciplin og de store mentale belastninger de unge lever under i dagens Danmark. Lærerne få en venlig tanke og et mentalt spark i røven fra min side, for Bjarne er lektor på et lokalt gymnasium, hvor han har tabt sit hjerte til specielt udsatte unge med psykiske problemer, som har et godt hovede. Ja, livet får et ordentlig klap på skulderen sådan en dag på "Bjarnes Cafe i Laven. På reolerne står bøgerne gamle, slidte og læste sammen med ny, der nok aldrig har været åbnet af deres ejer. Fjodor Dostojevskij udmærker sig med ”Idioten”, side om side med Sartres ”Tanker om Frihed” og Lars Lilholts ”Drømme og Dæmoner”, jo vi sidder der, hvor man skal være sådan en dag, og snakken går… På en tidspunk bevæger vores samtale sig ind på spørgsmålet, om [...]

Så giv mig da for pokker et enkelt liv

By |2018-02-14T03:30:45+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: , , |

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men ofte synes jeg, at alt omkring mig er blevet så kompliceret, at det ustandseligt trænger sig ind i min hjerne. I TV’et og i radioen kører programmer med alt muligt, vi skal forholde os til - det ene efter det andet. Alle mulige skræksenarier fylder hovedet op - lige fra global opvarmning og krig, til politikere, der ikke kan finde ud af, hvad der er dit og mit. Sygdomme, der bliver opdaget og opfundet. Vacciner, der kan betyde både godt og skidt. Skatteopgørelser, der ikke er til at finde ud af, splittede familier og iturevne parforhold, stigende hjemløse i storbyerne og affolkning af udkantsdanmark, centralisering kontra decentralisering. Og jeg kunne faktisk blive ved i en uendelighed… Ikke nok med alle disse problemer, så har politikerne statsansatte håndlangere (diverse embedsmænd og jurister) ansat til at gennemtolke og omfortolke en hver bid information, og vi kan være helt sikre på, at de nok skal grave nye regulativer eller paragraffer frem. Hver gang en politiker laver noget lort, skal der også nedsættes en af disse fortolkningskommissioner. Der skal analyseres i årevis – helst indtil det hele er glemt, og til der sidder en ny minister, som ikke kan tage ansvar for noget i den forrige regering. Tilbage står så en måbende befolkning og iagttager, hvordan det politiske [...]

Vi producerer mennesker fulde af angst

By |2018-02-14T03:27:53+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: , , |

Hvad er angst? Angst er en følelse. Det er følelsen af ikke have kontrol, og den er skabt af den måde vi tænker på – både bevidst og ubevidst. Jeg er mentaltræner, og for et par dage siden havde jeg en klient, en direktør, der havde fået et anfald af panikangst. Han var på vej hjem fra sit firma og opdagede så, at han var faret vild. Pludselig blev han overmandet af sit livs første angstanfald; en stærk følelse, der overvældede ham fysisk. Han hyperventilerede, det smertede i hans bryst, og han var overbevist om, at døden var nær. Det lykkedes ham at samle sig nok til at ringe til konen, som så hjalp ham med at falde til ro. Først da kunne han finde ud af, hvor i Danmark han befandt sig. Da han var kommet hjem, bestilte han tid hos mig, efter fire konsultationer, havde han fundet frem til årsagen for sin mangeårige fokusering og mentale overbelastning af sig selv. Han fik truffet en beslutning om, at han som leder skulle agere anderledes og bruge sine omgivelser til aflastning ind mellem, familien blev prioriteret anderledes og ikke mindst opgraderede han at gøre noget, der gav ham glæde og energi. Der var også en ung kvinde på 18, som var underlagt angsten. Hun var så angst for fremlæggelser i skolen, at [...]

Jeg er træt af dig, Brinkmann

By |2018-02-14T02:35:53+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: , , |

Når borgelighedens psykologi rammer, ja, så rammer den hårdt og over en bred kam. Ph. d. i psykologi Svend Brinkmann har efterhånden udråbt sig selv til samfundets psykolog, og så vidt jeg kan læse mig til med en grundholdning om, at hvis vi bare lever og opfører os ordentligt, hvad det så end må betyde, så vil vores mentale tilstand blive væsentligt forbedret. Ind imellem bliver jeg bare så træt af at høre på disse småborgerlige psykologer og ph. d.’er, der har deres holdningers udspring fra gode, sunde, borgerlige familier født med høj iq, opdraget af advokater, læger eller lærere. Vokset op med voksne med gode uddannelser, sund økonomi og alle traditionerne i behold. Det er ikke fordi, jeg er væsentligt uenig med professorens analyse af, hvordan samfundet skulle, eller rettere burde, fungere for os alle, men således er samfundet bare ikke opbygget, hr. professor. Ikke alle har de samme menneskelige egenskaber eller evner, ikke alle har de samme økonomiske eller kulturelle forudsætninger for at virke i det ideelle samfund med den ideelle tankegang og ikke mindst det ideelle følelsesliv. Svend Brinkmann skriver et sted i en af sine bøger, som for øvrigt nok er skrevet til mennesker med mere boglige og borgelige interesser, at vi alle burde tænke på, at vi er dødelige, at døden kan ramme i dag eller i [...]

Ali mødte op med blå mærker, men reaktionen var rystende

By |2018-02-14T02:25:31+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: , , , , |

Jeg synes, det er på tide at fortælle en anderledes historie. Ikke om en flygtning, for Ali er født dansker. Godt nok ind i en indvandrerfamilie, som bor i en ghetto. Historien om Ali starter, da hans far gifter sig til et dansk statsborgerskab for mere end 25 år siden - udelukkende for efter 11 måneder senere at lade sig skille fra sin danske kone for derefter at hente sin syriske kone herop. Alis familie består af far og mor og i alt syv børn i alderen 12 til 27 år. Ali er i dag 21 år gammel. Med til historien hører, at Alis tre ældre søskende alle er indlagt med vekslende mellemrum på psykiatriske afdelinger med svære diagnoser og erklærede invalidepensionister, ikke som følge af krige i Syrien, men som resultat af et brutalt psykisk og fysisk hjem. Det danske sociale system lærte Ali at kende som seksårig, da hans børnehave henvendte sig til kommunens forvaltning med en dreng, der var ulykkelig og som havde mistænkelige blå mærker på kroppen. Da han var 10 år, henvendte skolen sig nu om Ali til kommunen, der igen havde mistænkelige brud og blå mærker på kroppen. Det skete flere gange i årenes løb indtil den dag, hvor Ali som 16-årig selv mødte op på forvaltningen og krævede, at de hjalp ham, for ellers vidste [...]

Er jeg den eneste der kan se det forkerte i, at tv-værterne bare får rejser og terapi til sig selv?

By |2018-02-14T02:21:19+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: , , , , , |

Jeg har ofte tænkt på, hvorledes det er muligt at så mange studieværter, journalister, redaktører, ja, i det hele taget medarbejdere ved tv-medierne er i stand til at få deres egne små egoistiske projekter igennem. I denne weekend har jeg set DRs programmer om venskaber. Det ene program handlede om værtens egen studenterklasse og egen ’finden til rette’ med sin fortid, med vennen, der savnes, og kæresten, der blev væk. I det andet program handlede det igen om værtens venskab til en veninde, hun havde mistet, krydret lidt med andres venskaber, men trods alt mest om hendes egen selvterapi. Nu er det jo ikke kun der, man ser det. Vi kan tage på utallige rejser, uanset om de kaldes dannelsesrejser eller udviklingsrejser. Lige fra det nyeste med Erik Peitersen og veninden Christine Feldthaus, der skal have sig en tur til USA, eller ZULU tosserne i ’Stupid man, iPhone’, der nu skal en tur til udlandet og opleves i det mest tåbelige, intetsigende program, der længe har været sendt. Værst af alle er familien på den evige fart på det gode skib Havanna, en studievært med egen produktion og sideløbende kontrakter. Jeg kunne blive ved, det er bare en lille række af alle disse mennesker, der arbejder på medierne, der i den grad sørger for at dyrke dem selv og deres egne interesser. [...]

I giver de unge piller, så I slipper for at tage ansvar!

By |2018-02-14T01:19:04+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog, Uncategorized|Tags: |

Pas på markedsføringen af nye diagnoser! Ikke alt, der blive sendt i nyhederne, er 'sandheder'. Uanset om det er en ledende overlæge, der udtaler sig. Som nu, vedrørende den seneste promovering af en diagnosekasse, vi kan putte unge ned i. 'BDD' eller Body Dysmorphic Disorder kaldes på dansk også for Dysmorfofobi og er karakteriseret ved en ekstrem optagethed af eget udseende samt et forvrænget billede af, hvordan man selv ser ud. Denne overoptagethed er centreret om en eller flere indbildte defekter i udseendet, som ikke er observerbare eller forekommer forkert for andre. BDD er en diagnose, der, som så mange andre, først er givet af amerikansk psykiatri og nu af danske kolleger. Husk, at hver gang du hører om fagfolk, der kommer med diagnoser, så er disse en større sikkerhed for en god indtjening for psykiatriens faggrupper, end de er for succesfuld forebyggelse, hjælp og behandling af symptomet. Det er min klare opfattelse, at når unge lider af at være optaget af deres eget udseende, oplever at de ikke er gode nok eller ser ud som, de burde, er det et udtryk for et symptom i vores samfund og i vores familier. Her skal alt se pænt ud på overfladen. Vi retter vores øjne mod det, som er anderledes, og dermed opfinder vi og skaber vi fantasier om, hvad der er [...]

Load More Posts