Fodspillere: Tag jer sammen!
Der er overhovedet ingen tvivl hos mig om, at den konflikt, der er opstået mellem Dansk Boldspils-Union (DBU), de kvindelige landsholdsspillere og Spillerforeningen om lønniveauet, er et opgør mellem en forkælelseskultur i fodboldens verden og ikke mindst for de spillere, der er på landsholdsniveau. Det er ikke en kamp mellem kvinder og mænd, for de burde spille på lige vilkår, når de er på landsholdet. Det er derimod en flok forkælede spillere, der nu gør det, som mændene har gjort i mange år, og begynder at stille betingelser for at repræsentere deres land inden for deres sport. Føj for den lede en indstilling at have, når man bliver indbudt til at repræsentere sit land. Det land, der gav dig skolegang, sikkerhed og tryghed. Det land, der gav dig trænere, og hvis velfærdssystem du kan benytte, hvis du bliver syg. Føj for den lede! For mange år siden skulle der have været sat en stopper for denne forkælelseskultur i DBU. At det sker nu, er godt nok sent, men bedre sent end aldrig! Vi har som tilskuere, fans og borgere i dette land gennem en lang årrække oplevet præstationer, der var langt under det niveau, som vores mandlige landshold burde præstere på. Selv i disse tider har spillerne hævet uhyrlige honorarer, der ville gøre en krigsveteran grøn i hovedet. Om ikke andet virke [...]