Sportskulturen tiltrækker psykopater

By |2018-02-14T03:34:36+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: , , , , , |

Når jeg ser ud over landskabet af topchefer indenfor sportens verden, må jeg erkende, at en stor del af dem kunne gå under beskrivelsen psykopater. Men hvad kom først hønen eller ægget? Var psykopater der i forvejen, eller var det kulturen, der tiltrak psykopater? Først er det vigtigt at klarlægge, hvad jeg mener psykopati er: Psykopati er en måde at leve livet på, en psykopat er altså ikke sindssyg. Psykopati er et karaktertræk. Nogle forskere mener, der er tale om en evnemæssig mangeltilstand, en tilstand, som vi i dag ikke kender midler eller metoder til at kunne behandle. Psykopati er den eneste lidelse, hvor klienten ikke lider, men hvor det er omgivelserne der lider. Der er teorier om, at manglen ligger i hjernen. Man har i neurotisk forskning fundet en anden hjernereaktion hos psykopater end hos ikke-psykopater. Således er det påvist, at psykopatens hjerne reagerer anderledes ved at fortælle løgne, eftersom man ved normale mennesker ser en hjerneaktivitet i frontallapperne, når man lyver. Den aktivitet kan ikke påvises, hvis det drejer sig om psykopatens hjerneaktivitet. Når jeg siger, at psykopati ikke er en sindslidelse, er det fordi, psykopaten har en normal opfattelse af virkeligheden. Det har den sindslidende ikke. Ledere generelt er den gruppe, hvor der menes at være flest psykopater i - ikke færre end 15 procent. Det betyder, at der [...]

HVEM KÆMPER LEDERNE FOR?

By |2017-11-06T11:00:02+00:00november 5th, 2017|Categories: Blog, Uncategorized|Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , |

Jeg kommer i mange sammenhænge hvor der skulle eller burde ske ledelse, virksomheder, skoler og læreanstalter, organisationer og så videre. Det er min opfattelse at jeg møder flere og flere medarbejdere, med større og større frustrationer, i forhold til den ledelse de modtager, og i bedste fald slet ikke ser noget til. I en stor del af de samtaler jeg har med medarbejderne udtrykker de, at de ikke mener deres ledelse gør et ledelsesarbejde, eller tager ledelsesansvar i forhold til dem, at de udelukkende er der for, at behage deres egne topchefer, deres politikkere, bestyrelse eller hvad der nu sidder og puster dem i nakken. Hvorfor kæmper min leder ikke for mig og mine kollegaer er det spørgsmål jeg ofte får… Jeg ved det jo ikke, men jeg kan gisne om at der på ledelsesgangene har sneget sig den holdning ind, at de er der for deres egen økonomiske gevinsts skyld, for deres egene ambitioners skyld, altså af egoistiske årsager… lang fra den begrundelse som oftest høres når de åbner munden, ”for medarbejdernes skyld”. Lad mig tage et eksempel, nu har regeringen bebudet at der skal skæres 2% årligt på alle uddannelsesinstitutioner fra 2016 til nu 2021 (hospitalsmodellen). Jeg kan hverken læser eller hører ledere stå sammen, eller stå op for, at nu er det nok, at man ikke kan uddanne vores [...]

SPORTSELITEN: LEDERE OG TALENTUDVIKLING

By |2015-05-31T10:10:26+00:00maj 31st, 2015|Categories: Blog, Uncategorized|Tags: , , , , , , , , , , |

DE UDVALGTE-"ELITEN" Der har på det seneste nok engang været skrevet om sportseliten eller at vi i Danmark ikke dyrker ”eliten” nok, men først at det vigtigt at vi enes om hvad eller hvem der i dag defineres som elite eller hvad ”elite” er.   Elite er ifølge Gyldendals store ordbog, det mindretal, der indtager toppositionerne inden for samfundets forskellige sektorer, herunder den økonomiske elite, den politiske elite, embedsmandseliten og den militære elite. Begrebet betegner tillige de bedst præsterende eller mest talentfulde inden for velafgrænsede grupper, fx elitesoldater og eliteforskere, økonomisk elite eller elite idrætsudøvere. I samfundsvidenskaberne blev elite et kontroversielt begreb gennem introduktionen af eliteteorier, hvis hovedbudskab er, at moderne komplekse samfund uundgåeligt bliver opdelt i eliter, der altid er mindretalsgrupper, og det store flertal, masserne/befolkningen. Der er to hovedtemaer i den sociologiske interesse for eliterne: I studier af de forskellige eliter i forskellige samfund arbejdes ud fra den synsvinkel, at eliter harmonerer bedre med folkestyret, hvis der er tale om konkurrerende eliter, end de eliter, der er så nært forbundne, eksempelvis karteller der tilsammen danner en dominerende magtelite, noget der kunne siges om eksempelvis sportens såkaldte elite. I studier af den sociale rekruttering til eliterne arbejdes ud fra den synsvinkel, at eksistensen af eliter kan være forenelig med et folkestyre (i sporten foreningslivet), hvis tilgangen til eliterne er åben for [...]