Politikere og journalister vildleder befolkningen

By |2018-02-14T02:44:50+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: , , , |

Det medieliderlige Folkemøde på Bornholm er ovre og tak for det. Politikere må ikke tale med følelserne. Politikernes retorik bygger på logik - også selvom der ingen logik er. Der søges uafbrudt efter forståelsen for og af et hvilket som helst emne, men aldrig den gode fornemmelse, der siger: ’Det føles rigtigt’. Min lede ved politisk retorik er den manglende sammenhæng mellem det sagte og det viste. Noget, der efterlader mig og den resterende befolkning i usandhedens grænseland, hvor det er umuligt at skelne mellem rigtigt og forkert, sandt eller usandt. På Folkemødet bliver der diskuteret - i en ordentlig tone - vigtigheden af at tale ordentligt til hinanden. Hvorimod der ikke diskuteres, hvordan man opfører sig ordentligt over for hinanden. Det er som en politisk kirke, der vil omvende befolkningen og få dem til at tro, at så længe politikerne taler ordentligt til hinanden, betyder det, at de taler sandt, og at de opfører sig anstændigt. Det er bare ikke sandt. Hvis vi bare taler ordentligt til befolkningen om vore egne lønninger, vore egne pensioner, om hvorledes vi er nødsaget til med kommissioner og undersøgelser at dække over vores fejl og dårlige beslutninger, ja, så æder befolkningen den nok. Eller også går det i glemmebogen. En bog, som bestemt må være fuld allerede med DSB, PostNord, DONG, og Mærsk. Krydret med [...]

Er jeg den eneste der kan se det forkerte i, at tv-værterne bare får rejser og terapi til sig selv?

By |2018-02-14T02:21:19+00:00februar 14th, 2018|Categories: Blog|Tags: , , , , , |

Jeg har ofte tænkt på, hvorledes det er muligt at så mange studieværter, journalister, redaktører, ja, i det hele taget medarbejdere ved tv-medierne er i stand til at få deres egne små egoistiske projekter igennem. I denne weekend har jeg set DRs programmer om venskaber. Det ene program handlede om værtens egen studenterklasse og egen ’finden til rette’ med sin fortid, med vennen, der savnes, og kæresten, der blev væk. I det andet program handlede det igen om værtens venskab til en veninde, hun havde mistet, krydret lidt med andres venskaber, men trods alt mest om hendes egen selvterapi. Nu er det jo ikke kun der, man ser det. Vi kan tage på utallige rejser, uanset om de kaldes dannelsesrejser eller udviklingsrejser. Lige fra det nyeste med Erik Peitersen og veninden Christine Feldthaus, der skal have sig en tur til USA, eller ZULU tosserne i ’Stupid man, iPhone’, der nu skal en tur til udlandet og opleves i det mest tåbelige, intetsigende program, der længe har været sendt. Værst af alle er familien på den evige fart på det gode skib Havanna, en studievært med egen produktion og sideløbende kontrakter. Jeg kunne blive ved, det er bare en lille række af alle disse mennesker, der arbejder på medierne, der i den grad sørger for at dyrke dem selv og deres egne interesser. [...]