Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er fuldstændig sindssyg. Her taler jeg ikke kun om den sindssyge planlægning og ledelse, men faktisk hele psykiatriens holdning til psykiske sygdomme. Med den her klumme kunne jeg godt tænke mig, at vi startede en debat om, hvorvidt det er de rigtige mennesker, der er ansat til at hjælpe mennesker med psykiske problemer. For lad os være ærlige, resultatmæssigt skriger det mod himlen, og der er absolut ingen holdningsmæssig udvikling sket i de sidste 50 år. Faktisk tror jeg, at vores kære psykiatriske system avler flere vrangforestillinger i dem, der er i kløerne på psykiatrien, end de helbreder. Jeg vil gerne sætte det hele på spidsen: Ved at påstå, at de, der diagnosticerer og har en lægevidenskabelig baggrund, selv kan være psykisk syge eller måske direkte være psykopater. Der er intet filter i ansættelse eller uddannelse af psykiateren, som kræver, at de selv skal screenes for karakterafvigelser eller socialpsykologiske defekter. Det er nøjagtig det samme med psykologen – der er intet i adgangskravene, der kræver, at du som menneske har passende karaktertræk og en udviklet intelligens for dette arbejdsområde.  Det er et stort paradoks, at et felt, der arbejder med folks personligheder, ikke har noget bolværk mod karakterafvigere i deres egne faggrupper. Gennem mange år har jeg haft praktikanter fra Psykologisk Institut. Men for tre [...]