Hvad er angst? Angst er en følelse. Det er følelsen af ikke have kontrol, og den er skabt af den måde vi tænker på – både bevidst og ubevidst.

Jeg er mentaltræner, og for et par dage siden havde jeg en klient, en direktør, der havde fået et anfald af panikangst. Han var på vej hjem fra sit firma og opdagede så, at han var faret vild. Pludselig blev han overmandet af sit livs første angstanfald; en stærk følelse, der overvældede ham fysisk. Han hyperventilerede, det smertede i hans bryst, og han var overbevist om, at døden var nær. Det lykkedes ham at samle sig nok til at ringe til konen, som så hjalp ham med at falde til ro. Først da kunne han finde ud af, hvor i Danmark han befandt sig. Da han var kommet hjem, bestilte han tid hos mig, efter fire konsultationer, havde han fundet frem til årsagen for sin mangeårige fokusering og mentale overbelastning af sig selv. Han fik truffet en beslutning om, at han som leder skulle agere anderledes og bruge sine omgivelser til aflastning ind mellem, familien blev prioriteret anderledes og ikke mindst opgraderede han at gøre noget, der gav ham glæde og energi.

Der var også en ung kvinde på 18, som var underlagt angsten. Hun var så angst for fremlæggelser i skolen, at hun simpelthen blev hjemme i stedet for. I årevis var hun blevet presset af skolekammeraterne: de mobbede hende. Resultatet var, at hun havde svært ved at fokusere og koncentrere sig i skolen, hvilket fik lærerne til at påtale hendes adfærd. Hun fik at vide, hun skulle deltage noget mere, at hun var klog nok, men ikke brugte sin viden. Der blev intet gjort for at ændre hendes sociale situation.

År efter år handlede pigens hverdag om overlevelse, og samtidig begyndte hun at stille ekstreme krav til sig selv: hun skulle være perfekt. Det er selvfølgelig urimelige krav til enhver person, og det var uundgåeligt, at angsten måtte eksplodere. Hendes reaktion var ”cutting” – med den fysiske smerte fjernede hun sit fokus fra angsten. Bag alt dette lå hendes følelse af ikke at være ok, som den hun var, og det var først, da hun selv blev hjulpet til at værdsætte sine menneskelige egenskaber og ikke udelukkende hendes faglige, hun begyndte at finde sin plads blandt andre. I takt med at hendes egen selvfølelse blev positiv, begyndte hun at opleve omgivelsernes accept af hende, lige netop den vekselvirkning og samspil mellem hende og andre, havde betydning for at hun fik det bedre.

Begge historier er desværre ret almindelige i dagens Danmark. Vi er blevet et samfund, der producerer angstfyldte mennesker. Sundhedsstyrelsen anslår, at hver fjerde dansker lider af angst. Samtidig viser en anden måling, at vi i Danmark har ca. 170.000 unge, der slås med angsten. Det er foruroligende tal, og en alarmklokke der viser os, at der er noget galt!

Vi er nødt til at kunne se angsten fra et samfundsperspektiv. Hvilke mekanismer medvirker til, at vi som mennesker mister kontrollen over vores egne liv?

Direktøren og den unge pige er eksempler på mennesker, der har mistet kontrollen over deres livssituation. Pigen befinder sig i en skolekultur, hvor der ikke drages omsorg for hende – man stiller udelukkende krav til hende. Direktøren synes, at der må være noget galt med ham, når noget ikke lykkes for ham. Så når han ikke kunne opfylde alle samfundets, fagorganisationernes og systemernes krav, bebrejdede han sig selv personligt.  Det var selvfølgelig krav, som han ikke havde nogen magt over, men de tog kontrollen over hans tid og familieliv. Han mistede evnen til at være til stede i nuet.

Som samfund burde bevæge os mod frihed under ansvar – et samfund med mindre kontrol over mennesker. I stedet er samfundet blevet mere og mere komplekst og uigennemskueligt. Systemer har overtaget den position tillid havde. Der laves flere og flere love og forordninger, som vi skal forstå, som vi skal kunne integrere i vores livsstil. Det kan vi ikke, så frustrationerne kommer til udtryk i Danmarks familier: De er ude af stand til at indgå i mentalt nærvær med deres nærmeste. I gaderne ser vi frustrationerne udtrykt med vold og autonom modstand, og i den almindelige befolkning huserer politikerleden – det første spæde skridt på vej mod revolutionen. Jo, angsten har virkelig fået greb i verdens nu næstlykkeligste land.