Østenkjær.dk | Østenkjær.dk

Jeg har aldrig oplevet mit liv som en lige linje. Det har snarere været en bevægelse frem og tilbage, som en vejrtrækning mellem det, der gjorde ondt, og det, der gav mening. Mellem vilje og tvivl. Mellem handling og stilhed. Når jeg ser tilbage, har mit liv ikke været styret af ambition i klassisk forstand, men af en vedvarende trang til at forstå det menneskelige, først i mig selv, siden i andre.Allerede som barn mærkede jeg verden stærkere, end jeg kunne forklare. Jeg fornemmede stemninger i rum, før ordene blev sagt. Jeg kunne mærke, når noget var forkert, uden at vide hvorfor. Det gjorde mig ikke klogere end andre børn, men mere opmærksom. Og ofte mere alene. Jeg lærte tidligt, at det ikke altid er en fordel at se klart, men det er umuligt at lade være, når man først kan.

Langsomt begyndte jeg at forstå, at mennesker ofte siger noget andet, end de føler, og føler noget andet, end de kan bære. Den indsigt kom ikke fra bøger, men fra kroppen. Fra maven, fra stilheden.

Jeg opdagede tidligt, at mit blik naturligt søgte mennesket bag rollen. Da livet senere førte mig gennem institutioner og systemer, blev kontrasten tydelig. Jeg så, hvordan mennesker kan reduceres til sager, diagnoser og procedurer. Og jeg mærkede på egen krop, hvad det gør ved et menneske at blive forstået udefra, men ikke mødt indefra. Det blev et vendepunkt. Jeg vidste, at hvis jeg nogensinde skulle arbejde med mennesker, måtte det ske med autenticitet og som fundament.

ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC

Your Content Goes Here

Da jeg valgte psykologien og pædagogikken, gjorde jeg det ikke for at forklare mennesker, men for at forstå dem. Teorien gav mig sprog, men erfaringen gav mig retning. Jeg har aldrig haft respekt for viden, der ikke kan mærkes i praksis. For mig blev psykologien et håndværk, ikke en position. Mit arbejde førte mig ind i elitesportens verden, hvor præstation og pres står nøgent frem. Her lærte jeg, at mental styrke ikke handler om at være hård, men om at kunne rumme det svære uden at flygte. Jeg har arbejdet med atleter, ledere og hold i mange lande og mange kulturer, og ét mønster gik igen… Mennesker præsterer bedst, når de føler sig set, ikke målt. Privat, har jeg kendt til tab. Ikke som noget, der kan løses, men som noget, jeg må leve med. Jeg har stået i situationer, hvor intet kunne repareres. Og netop dér lærte jeg noget afgørende, at sorg ikke er modsætningen til kærlighed, men er prisen for den. Jeg tror ikke på skæbnen som forudbestemmelse, men som sammenhæng. Som mønstre, der kun kan ses bagud. Min sensitivitet og intuition har ofte vidst mere end min fornuft, og jeg har lært at respektere den stille stemme og de store følelser.

Min praksis ligger i Gl. Rye. Her møder jeg mine klienter både fysisk og via nettet…du er altid velkommen!

“Viljen starter, hvor lysten holder op”